|
|
|
|
Odder - et miniature Danmark
|
Odder Kommune rummer noget af Danmarks bedste landbrugsjord. Og landbruget fylder da også godt i landskabet, specielt i det forholdsvis flade landskab i den østlige del af kommunen. Mod syd og vest er landskabet betydeligt mere bakket, og her fylder skovene noget mere. Alt i alt rummer Odderområdet stort set alle danske landskabstyper, så det er ikke helt forkert, når vi jævnligt fremhæver Odder Kommune som et Danmark i miniature. Vi har strande, strandenge, fjorde, øer og såmænd også små pletter hede. Store områder ned mod Horsens Fjord er fredede. At mennesker i årtusinder har sat pris på området fremgår af både stenalderfund og fund fra vikingetiden. Nær Randlev har arkæologer således fundet Danmarks næststørste gravplads fra vikingetiden. Odder Kommune er gennemvævet af et tæt net af små, gode veje. Hvis du følger dem, får du et fint indtryk af det varierede landskab, og undervejs kan du sagtens støde på små overraskelser, så som en af egnens gårdbutikker eller en kunsthåndværker, der gerne viser sit værksted frem Læs mere om naturen på Odder Kysten her
|
|
|
BjørnegrottenI Rathlousdal Skov er der tydelige rester af adelsfolkets fornøjelser sidst i 1800-tallet. Her ser man stadig den gamle Bjørnegrotte, men tilbage i storhedstiden husede skovens lille zoo også rådyr, dådyr, kronvildt og kænguruer.
|
|
|
|
|