Til forsiden
Active Kid
ActiveKid.dk

ActiveKid er fællesbetegnelsen for en lang række spændende, sjove, anderledes, aktive, kreative og hyggelige arrangementer for børn i alle aldre.

Active Kid er din mulighed for at få et indblik i hvilke børneaktiviteter vi har på programmet. Her kan du få masser af gode oplevelser og
møde nye legekammerater.

Aktiviteterne finder sted fra den
20. juni - 28. august 2011

Hvordan kan jeg deltage?
Hvis andet ikke er beskrevet skal du blot møde op til den enkelte aktivitet. Betalingen sker ved starten af aktiviteten.

Download hele Active Kid programmet her med kort og aktivitetsoversigt.

  

Sankt Hans bål

Sankt Hans bål ved stranden

Årets længste dag fejres med Østkystens største Sankt Hans bål. Kom og hyg ved bålet og se på gamle motorcykler og faldskærmsudspring. I løbet af aftenen afholder Odder Gymnasterne gymnastikopvisning. Købmandsbutikken og grillbaren ved Odder Strand Camping holder åbent, og der er yderligere salg af kaffe og kage omkring bålpladsen.

Tid:Torsdag 23/6:18.30-21.30
Sted: Odder Strand Camping, Toldvejen 50, Boulstrup,
8300 Odder. www.odderstrandcamping.dk
Pris: Gratis
Alder: Alle

Bowling

Odder Bowlingcenter

er et top moderne bowlingcenter med 8 baner. Alle baner er monteret med fuldautomatiske børnebander, så børn og voksne kan spille jævnbyrdigt på samme bane. Bowlingcenteret byder også en hyggelig café/restaurant, hvor der kan nydes et måltid med udsigt over Bowlinghallen.
Husk at booke på tlf. 86 54 13 00 eller online på
www.odderbowlingcenter.dk

Tid: 21-26/6 fra kl. 12.00 – lukket mandag.
27/6-28/8 fra kl. 17.00 – lukket mandag.
Sted: Odder Bowlingcenter, Ballevej 2, 8300 Odder
Pris: Fra 110,- kr/ time/bane (op til 6 personer)
Alder: Fra 3-4 år

Compact golf

Compact golf – mini golf

Compact/mini golf på 18 huls spændende og udfordrende
bane. En sjov aktivitet for både børn og voksne bag Odder Bowling Center. Bowlingcenteret byder også en hyggelig café/restaurant, hvor der kan nydes et måltid med udsigt over Bowlinghallen.
Husk at booke på tlf. 8654 1300.

Tid: 21-26/6 fra kl. 12.00 – lukket mandag.
27/6-28/8 fra kl. 17.00 – lukket mandag.
Sted: Odder Bowlingcenter, Ballevej 2, 8300 Odder,
www.odderbowlingcenter.dk
Pris: 35,- kr/person/runde
Alder: Fra 6 år
Stygge Streger

Kunst i børnehøjde: ”Stygge streger”

Hvorfor forventer man næsten altid, at børnebogsillustratorer
tegner søde, pæne, glade og imødekommende illustrationer
til forfatternes historier? Hvorfor ikke somme tider tegne noget
grumt og grimt – noget, der gyser lidt på den gode måde?
Med udstillingen ”Stygge streger” viser illustratorgruppen STRIBRA
netop den mere groteske, humoristiske og grumme side
af barnelivet. Billederne har tidligere været udstillet på ARoS.

Tid: 4/6-13/8:
Tirs-tors: 10-17.30, fredag 10-22, lørdag 10-16
Sted: Café Galleriet, Tværgade 5, 8300 Odder www.cafegalleriet.dk Pris: Gratis
Alder: Alle
Odderbanen

Rundvisning på Oddergrisens værksted

Sidste chance for en rundvisning på Odderbanens værksted
inden DSB overtager kørslen på Odderbanen. Der er rundvisning
på værkstedet. Se bl.a. hvordan toget ser ud underneden
med motor og hjul, og besøg førerhuset og få et billede af dig
selv, når ”du kører tog”. Efter rundvisning serveres en forfriskning.
Begrænset antal deltagere pr. gang.
Tilmelding på 21 80 53 85.

Tid: Tirsdage kl. 15 den 28/6, 5/7, 12/7, 19/7
Sted: Værkstedet Lundevej 1, 8300 Odder
Pris: Gratis
Alder: Børn til og med 12 år ifølge med 1 voksen
Minigolfbanen i Saksild

Besøg Danmarks ældste minigolfbane! Selv prisen er ren nostalgi.

Her er der tænkt på alle, og vi har skabt nogle hyggelige omgivelser for hele familien, hvor børn og voksne kan dyste i minigolf på vores charmerende og originale baner. Foretrækker
man at være tilskuer, kan dette nemt ske fra kioskens
caféborde, hvorfra vi tilbyder mange former for is, pølser, øl,
vand, kaffe, toast og ikke mindst vores kæmpe udvalg i slik.

Tid: 23/6 -14/8 + 20/8, 21/8, 27/8, 28/8
Pris: Børn indtil 15 år 10 kr, voksne 20 kr.
Sted: Skovduevej 188, Saxild Strand, 8300 Odder
www.minigolfbanen.dk
Alder: Alle
Hestetræk

Pony trækketure

Få en træktur på en dejlig børnevenlig pony.
Foregår på marken foran receptionen

Tid: Onsdage 13/7, 20/7, 28/7, 3/8 kl. 15.30-17.00
Sted: Hou Strandcamping, Spøttrup Strandvej 35,
8300 Odder, www.houstrandcamping.dk
Pris: 15 kr. pr. tur
Alder: Alle
Odder Bibliotek

Stenmaling og lanterner

I børnebiblioteket har vi gang i flere aktiviteter hele sommeren.
Saml flotte sten på stranden og tag dem med på biblioteket,
for vi har købt særlige tusser til stenmaling. Sommerstemningen
kan også hjælpes på vej med søde lanterner.
Vi pynter syltetøjsglas med silkepapir og servietter og sætter
eventuelt en hank på.
Medbring gerne sten og syltetøjsglas.

Tid: 20/6-28/8 Man-fredag: kl. 10-17, lørdag kl. 10-13.
Sted: Odder Bibliotek, Mejerivej 14, 8300 Odder,
87 80 35 50, www.bibliotek.odder.dk
Pris: Gratis
Alder: Alle
Islandske heste

Islandske heste

Kom og få en anderledes oplevelse i naturen. Børnene er selv med til at hente hestene ind, børste og sadle op. Herefter ridetur i naturen i følgeskab m/gående voksen. Hjemme giver vi hestene mad og lukker på fold igen. Max. 6 børn kan deltage pr. gang.
Der SKAL medfølge 1 voksen til at trække hest om nødvendigt.
Tilmelding senest 1 uge før på tlf. 22478110 – gerne som SMS – eller mail: bodil.breyen@mail.dk

Tid: 20/7, 27/7, 17/8, 23/8 kl. 10-12
Sted: Fuldenvej 119 (indkørsel v/skilt), 8330 Beder,
www.seldrup-islandsheste.dk
Pris pr. barn: Kr. 400,- Betaling kontant v/ankomst
Varighed: 2 timer
Alder: Alle
Børneloppemarked

Aktivitetsdag med børneloppemarked

Stort aktivitetsområde for hele familien ved årets Byfest.
Børneloppemarked – hoppeborg – bål – diverse spil – fiskedam – perler/snor i håret – kaffe – kage – is – popcorn og slush ice. 

Tid: Lørdag 5/8 kl.9-15
Sted: Skovbakkeskolen – Tværgade i Odder,
www.odderbyfest.dk
Alder: Alle
Pris: Gratis.

Få din egen bod ved børneloppemarkedet

Tilmelding til Aage Rothmann
86 54 31 89
eller Aage@Rothmann.nu.
Pris kr. 20.
Arrangør: DUI

Børnediskotek

Børnediskotek

I forbindelse med årets byfest afholdes der børnediskotek med
Diskotek Soundlight i Skovbakkeskolens aula.

Rødt armbånd: kun adgang med voksne
Grønt armbånd: komme og gå som man vil

Alle er velkomne – uden alkohol!
Arrangør: DUI

Tid: Fredag 5/8 kl. 19-23 og lørdag 6/8 kl. 19-23.30
Sted: Skovbakkeskolens aula, Tværgade 12, 8300 Odder,
www.odderbyfest.dk
Pris: 30 kr. (to dage 50 kr.)
Alder: Alle
Legetøjsværksted

Legetøjsværksted

I gamle dage måtte man selv lave sit eget legetøj. Vi bevæger
os tilbage til en tid før Wii, playstation og andre
computerspil. Sammen vil vi denne eftermiddag hygge os
med at bygge sejlskibe og legetøjsbiler, lave trylleklodser
og vores egne spil, lave en ”strikkelise” og meget meget
andet. Alle de ting I laver, må børnene naturligvis tage
med hjem. Glæd jer til dejlige timer med fordybelse, samvær
og aktivitet.

Tid: Tirsdage 28/6, 5/7, 12/7, 19/7, 26/7, 2/8
og 9/8 kl. 13.00-15.00
Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5, Odder,
www.oddermuseum.dk
Pris: 50 kr. pr. barn
Alder: 2 år og opefter
GPS-safari

GPS – Safari

på Odder Museum
Kom og lån GPS og bevæg jer
ud på en spændende ”safari”
i museets nærmeste omgivelser.
På jeres safaritur vil I skulle løse
forskellige spændende opgaver.
Turen er tilrettelagt for børn
og børnefamilier og tager ca.
en lille time og er 2,5 km lang.
I vil få en grundig introduktion til
brugen af GPS´en, før I bevæger
jer ud på turen.

Tid: I museets åbningstid:
Juli: hverdage 10-16, weekend: 10-17
August: hverdage 13-16, weekend 13-17
Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5, Odder Museum,
www.oddermuseum.dk
Pris: Gratis. Depositum 100 kr.
Alder: Fra 6 år ifølge m. voksne
Harry Potter

Harry Potter og magiens verden – Løs mysterierne

Det kræver vovemod, snarrådighed, tryllemagi og smidighed at komme i betragtning som elev på Hogwarts, skolen for  troldmandsskab og heksekunst på Odder Museum. Her vil museets udstillinger åbne for en række spændende mysteriegåder, der skal løses. Du vil blive bekendt med dybt fortrolige hemmeligheder, som ikke må slippe ud til de forkerte. Men det kan let gå galt, for der er både gode og onde kræfter på spil! Glæd dig til et spændende ”forhindringsløb”. 

Tid: I museets åbningstid:
Juli ma-fr 10-16, lø-sø: 10-17 Aug. ma-fr 13-16, lø-sø 13-17
Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5, www.oddermuseum.dk
Pris: Børn gratis, voksne alm. entrepris.
Alder: Børn. Mindre børn ifølge med voksne.

Kornsæk for en dag

Kornsæk for en dag
– klatring i den gamle mølle

Oplev den spændende atmosfære i den gamle vandmølle og bliv firet ned fra otte meters højde. Iført klatresele, reb og karabinhage åbnes dørene for en klatreoplevelse for hele familien, hvor du kan klatre kornsækkens vej gennem møllen. Møllen byder også på oplevelser for de helt små, der kan tage sig en gyngetur på møllens loftskammer. Så kig forbi i sommerferien, når den mere end
400 år gamle mølle tilbyder klatring og udfordrende oplevelser for hele familien.

Tid: Torsdage 30/6, 21/7, 28/7, 4/8, 11/8 kl. 13.00 – 15.00
Sted: Odder Museum, Møllevej 3-5, Odder, www.oddermuseum.dk
Pris: 40 kr. pr. barn
Alder: 4 år og opefter
Historisk kajaksejlads

Historisk kajaksejlads – Horsens Fjord

Kysterne langs fjorden har været beboet i de sidste 8.000 år. Vi tager på opdagelse i havkajakker og kigger på det smukke kulturmiljø omkring Amstrup Red. Afhængig af vind og vejr lægges sejlruten forbi det nedlagte kvindefængsel, bopladser fra stenalderen, Sondrup gamle fiskerleje eller Strevelshoved med kig til naturreservatet Vorsø med kolonien af skarver. Alle kan være med. Dog skal man være ved almindeligt godt helbred. Inden afgangen gives en grundig introduktion i kajaksejlads.

Tid: 28/6-13/8: ti 18-21.30, on 12-15.30, to 18-21.30, lø 9-12.30 Sted: Amstrup ved Alrødæmningens begyndelse.
www.oddermuseum.dk
Pris: 250 kr. pr. person.
Tilmelding og betaling: www.aktivkyst.dk
Medbring Vind- og vandtæt jakke samt en bid brød og drikke.
Alder: Fra 12 år og opefter. De yngste kun ifølge med voksne
Museumsskibet Anna

Museumsskibet Anna
– Hou Røn og Hølken Strand

En dejlig sejltur, hvor vi går tæt på Hou Røn. Den lokale øde ø, som dukkede op af havet i 1930’erne. Herefter sejler vi nordpå til det gamle Toldhus ved Hølken Strand. Her ligger også Havhusene, der er et sjældent kulturmiljø og vidnesbyrd om strandlivets pionerer på Odderegnen. Turen er velegnet for børn ifølge med voksne.

Tid: 28/6-12/8 på følgende tidspunkter: tirsdage 9-11,
onsdage 19-21, fredag 10-12
Sted: Hou Havn, www.oddermuseum.dk
Pris: 150 kr. Tilmelding og betaling: www.aktivkyst.dk
senest kl. 14. dagen før afgang
Varighed 2 timer.
Medbring Vind- og vandtæt tøj.
Alder: Alle – mindre børn kun ifølge med voksne
Okker Gokker onsdage

Okker Gokker onsdage
i Den Økologiske Have

Sommerens onsdage i Den Økologiske Have summer af
aktiviteter for børn.
29/6: kl. 11-14 Aalborg Zoo på besøg med vandrende pinde, hvæsende kakerlakker, slanger og fugleedderkopper!
6/7: kl. 11-14 Vikingemad
13/7: kl. 11-14 En ægte ridder
20/7: kl. 11-14 Æseltræf og smed 27/7: kl. 10-15 Lydkunst for børn
3/8: kl. 10-14 Børn og bier

Tid: 29/6, 6/7, 13/7, 20/7, 27/7, 3/8
Sted: Den Økologiske Have, Rørthvej 132,
8300 Odder, www.ecogarden.dk
Pris: Entré til Haven: voksen: 50 kr. Barn (4-17 år): 25 kr.
0-3 år gratis
Alder: Alle
Odder Svømmehal

Spektrum Odder svømmehal 

Vi har et stort legebassin med legetøj, løbebro, rutsjebane og en 1- og 3-meter vippe. Her er også et konkurrencebassin, såfremt
du har lyst til at svømme baner. Er du mere til hygge, så har vi
et varmvandsområde med massagedysser og et område til de mindste med spand, ænder mm. Skulle vejret være til det, har vi en solgård, hvor I kan nyde solen og evt. en is. Vi har et mindre udbud af slik, is, sodavand og varme drikke i vores automater.

Tid: 20-26/6 og 15-28/8:
ma, ons, fre 6.30-9 (uge 33 og 34 kl. 7-9)
on, to 18-22, lø 8-13, sø 10-16
27/6-14/8:
Ma-fre 10-16, lør 8-13, søn 10-16 Sted: Spektrum Odder Svømmehal, Nølevvej 6, 8300 Odder, www.spektrumodder.dk
Pris: Børn 0-15 år: 20 kr, voksen 35 kr.
Alder: Alle
Åben Tunøfærge

Blå flag: Åben færge på Tunøfærgen

– Tunø Havn og Hou Havn
Besætningen på MF “Tunøfærgen” inviterer nysgerrige indenfor til rundvisning på skibet. Se navigationsudstyret, redningsudstyret, maskinrummet og hør om skibets opbygning
både over og under dæk.

Tid: 13/7 og 27/7 kl. 10-10.30 på Tunøfærgen i Tunø Havn og kl. 12.30-14 i Hou Havn
Pris: Gratis
Alder: Alle
Legepladser

Legepladser

Odder by:
Stampmøllen, Stampmøllevej
Spektrum, Parkvej 1
Højvænget
Mølleparken, Sandagerallé
Skovbakken, Holsteinsgade

Odder omegn:
Saksild Strand, Kystvejen, Saksild
Hou Strand, Villavej, Hou
Hou Lystbådehavn, Hou
Vinkelager, Ørting
Søndervej, Hundslund