Til forsiden
Strandliv

De kilometerlange hvide sandstrande tiltrækker børn og voksne fra nær og fjern. I læ for vestenvinden er de børnevenlige sandstrande en herlig tumleplads og de BLÅ FLAG garanterer for rent og klart badevand, gode toiletforhold og et rent miljø. Og i tilgift får man en vidunderlig udsigt til Tunø og hele det sejlerliv, der udfolder sig i Århus Bugten. Udenfor badesæsonen kan familien også nyde den salte, friske havluft.

Næsten overalt har du lov at færdes langs kysten, og det betyder, at du sagtens kan finde din egen plet, hvis det er fred og ro, du søger.

Strandliv ved Odder
Strandliv ved Odder

Saksild Strand

 
Saksild Strand hører til Østkystens absolut bedste. Meget børnevenlig sandstrand, hvor der hverken er store bølger eller understrøm at bekymre sig om. Her summer det af liv og aktiviteter. Blå Flag Status samt god adgang for kørestolsbrugere. Når den friske havluft har skærpet appetitten er der flere muligheder for et let måltid eller du kan nyde et måltid i hyggelige omgivelser på Restaurant Bondehuset. Gode indkøbsmuligheder året rundt. Specielle aktiviteter: Minigolf, legeplads, strandaerobic m.m

Rude Strand

 
Meget børnevenlig sandstrand i læ for vestenvinden. Blå Flag Status. Fra de høje skrænter er der en fantastisk udsigt over havet. Indkøbsmuligheder forefindes i sommerhalvåret. Specielle aktiviteter: Besøg hos Eva Keramik, som laver Raku-keramik – en japansk teknik til brænding af keramik. Raku betyder: Ro og harmoni og det er lige hvad man finder ved Rude Strand.

Dyngby Strand

Fredeligt feriehusområde ved børnevenlig sandstrand. Her kan man bl.a. nyde solopgangen og finde tid til fordybelse. Flere kunsthåndværkere har valgt at bosætte sig her for til stadighed at lade sig inspirere af roen og naturen. Specielle aktiviteter: Lystfiskeri.

Hou


Børnevenlig sandstrand med Blå Flag. Tæt ved feriehusområdet ligger den charmerende Hou Havn, hvor der om sommeren altid summer af liv. Her finder man „Cafeén", som i sommerhalvåret byder på servering på kajen, musik og atmosfære. Specielle aktiviteter: Udflugtssejladser, minigolf, beachvolley, lystfiskeri, færgeafgang til Tunø og Samsø. Indkøbsmuligheder.

Tunø

En times sejlads fra Hou ligger den idylliske og naturskønne Kattegatø. Øen er bilfri og søger man fred og ro, er Tunø det rigtige valg. Kystlinien veksler mellem blandet sandstrand og mere stenet strand. Gode indkøbs- og spisemuligheder. Specielle aktiviteter: Lystfiskeri, tennis, museum, vandreture, besøg i fyrtårnet, Tunø Festivalen med jazz- og folkemusik afholdes hvert år i slutningen af juni måned. Udlejning af cykler. 

 

Strandliv ved Odder

Sondrup


Mindre feriehusområde beliggende midt i grønne og fredelige omgivelser. Tæt på Sondrup og Uldrup Bakker, hvis højeste punkt er Blakshøj. Herfra er der en fantastisk udsigt. Området er ideelt til lange traveture. Specielle aktiviteter: Surf, vandrestier, lystfiskeri.

Kysing Strand


Kystlinien veksler mellem blandet sandstrand og mere stenet strand. Den varierede kystlinie danner grundlag for særdeles gode fiskepladser. Børnevenlig badestrand med badebro ved Pouli Nielsens vej. Ved Norsminde Havn finder man et idyllisk havnemiljø samt Norsminde gl. Kro, der i elefantiske omgivelser byder på både utraditionelle menuer samt danske egnsretter. På havnen er der salg af friske fisk fra Fiskehuset, der også har udeservering på kajen. Specielle aktiviteter: Lystfiskeri og vandreture langs Norsminde Fjord.

Ajstrup/Mariendal Strand


Børnevenlig badestrand - 15 km syd for Århus, Danmarks næststørste by. Har den friske havluft gjort dig småsulten er der flere muligheder for at få stillet sin sult på de nærliggende spisesteder f.eks. kan det anbefales at nyde et måltid i hyggelige omgivelser på Norsminde gl. kro eller i Fiskehuset på havnen. Gode indkøbs-muligheder forefindes i sommerhalvåret. Specielle aktiviteter: Minigolf, cykeludlejning, petanque, surf, lystfiskeri, vandreture og guidede kajakture.


Fredag, januar 20 2012