Havnebyer har en særlig charme. Står du rigtig tidligt op en sommermorgen, kan du sætte dig på en mole og nyde solopgangen over Kattegat. Senere vågner både byen og havnen, hvor der altid er noget at se på. Fra færgehavnen er der dagen igennem forbindelse til og fra
Samsø. Knap så tit sejler den lille røde færge til
Tunø. Begge øer kan de fleste dage tydeligt ses fra Hou. Den lille flade ø, der ligger tæt på havnen, hedder Hou Røn. Den dukkede op af havet i 1930’erne.
Gå en tur en sommerdag og læs de mange sjove navne på bådene eller sæt dig i
Cafeen på havnekajen og nyd en forfriskning. Eller besøg Café Classico i Havnegade.
I juli afholdes
havnefesten med den populære disciplin Hou drop med hjemmebyggede flydere.
Lige nord for færgehavnen er der i øvrigt en udmærket sandstrand, ligesom der er ganske meget skov nær byen. Alt i alt er det ikke så underligt, at Hou er blevet populær blandt tilflyttere.