Alrø

Sagnet fortæller at at øen fik sit navn i vikingetiden, hvor vikingehøvdingen Hjarne holdt til på Hjarnø. Han ægtede pigen Alrune og forærede hende Alrø (Alrunes ø). Deres søn Lave fik øen Endelave.

Øen Alrø i Horsens Fjord kan nås med bil ad den 1 km lange dæmning, anlagt i 1929. Øen er 7 km lang og 5 km bred og har været beboet siden stenalderen.

Den danske forfatter Morten Korch har boet og arbejdet på Alrø i perioder. Han lod sig inspirere af omgivelserne på øen og gårde som Bakkegården og Møllegården kan genfindes i hans forfatterskab. 

Med en smuk beliggenhed med udsigt ud over Horsens Fjord finder man en af Herredets mindste kirker. Alrø Kirke er særpræget, idet den fremstår som en romansk kirke, selvom den er bygget sent i middelalderen, antageligt omkring 1400.

På Møllegården er der indrettet spisested i den gamle grisestald, i den gamle købmandsgård kan man spise og overnatte hos Alrø Traktørsted og i øens fjerneste ende er der mulighed for at smage på de berømte tarteletter hos Café Alrø

Del denne side

Alrø Brochuren

Alrø-boerne fortæller i den flotte 32 siders Alrø brochure om historie, naturvejledning og fakta om Alrø.

Overnat med udsigt til Alrø

Book et sommerhus med udsigt til Alrø i de fredfyldte Amstrup bakker og mærk roen falde over krop og sjæl. Området er især udlejet af Feriepartner Odder Juelsminde