Åkjær Gods

Herregårde

Selvom herregårdene ved Odder er lukkede for offentligheden, er der stadig masser af at fortælle.

1800-tallets engelske ejere af Gyllingnæs Gods’ skulle f.eks have haft en fortid som sørøvere og den fine frue på Åkjær Gods i 1700-tallet der ikke blot ville begraves i silkekjole med nette silkestrømper, men selvsamme strømper skulle udskiftes på hendes afdøde legeme hvert år til jul.

På Rathlousdal begravede man i 1681 herremanden efter et pludselig ildebefindene havde slået ham ihjel. 150 år senere under en restaurering af gravstedet fandt man et forvredent lig – herremanden var uheldigvis kun skindød og var blevet levende begravet!

Og fra Rodstenseje fortælles om en hård husjomfru, der sendte sin fattige søster og hendes mange børn bort med ordene: ”du skal ud af gården med dine grise!”. Kort tid efter nedkom husjomfruen selv med to grise og deres tre lig blev sat frem i Odder Kirke til skræk og advarsel.

Til det kunne H. C. Andersen under sit besøg på Gersdorffslund i 1853 have sagt: det er ganske vist….