}
Sorry if you notice any errors on this page - we're updating our design. Thanks for your patience!
Hanne Thaysen - guide på Tunø

Hanne Thaysen - Tunøguide

Husmoderdrømmen blev kedelig i længden

Som mange andre var Hanne Tromborg Thaysen kørt sur i at få karriere og familie til at hænge sammen. Chefstillingen, køretid til/fra jobbet og den voksende familie gik ikke op i en højere enhed og der måtte gøres noget. Alligevel var hendes første reaktion et højt ”Aldrig i livet!” da manden foreslog Tunø som en løsning.

Selvom Hanne var født og opvokset i Nølev, med noget nær daglig udsigt til Tunø, havde hendes eneste erfaring med øen i Kattegat været på udflugt med skolen i 4. kl. 
Alligevel blev ideen om at blive øboer ved med at spøge og i 1992 flyttede hele familien fra Fyn til Tunø. Og ingen har fortrudt et øjeblik siden.

I mange år drev Hanne købmandsgården sammen med sin mand, men en dagdrivertjans var det ikke. Derfor sagde parret stop efter at have oparbejdet en rigtig god butik, og nu skulle de prøve det stille og rolige liv som havde været den oprindelige plan med ølivet. Drømmen om en husmodertilværelse skulle forsøges. Nu skulle Hanne bage, sylte, holde køkkenhave og rigtig pusle om familien. Et problem var der dog: det blev frygtelig kedeligt i længden. Skabertrangen skulle bruges til noget mere end blot gulerødder.

Hvad så nu?  

Fra sin tid i købmandsgården vidste Hanne at der var et reelt behov for turistinformation. Gæster på øen ville så gerne vide noget mere. Og hvis der er noget Hanne kan, er det at snakke, og hendes passion for den lille bilfrie ø voksede årligt. 
Siden forklædet røg af igen har Hanne holdt faste og skræddersyede guidede ture rundt på øen. Hertil kommer et utal af gruppeture og arrangementer for firmaer, familier og skoler. Hver enkelt tur tilrettelægges efter deltagernes ønsker og behov og selvom der naturligvis er faste indholdspunkter på programmet er Hanne særlig stolt af, at ikke to ture er ens.

Gæsterne på de guidede ture vil have detaljer, de små lokale sladderhistorier, der ikke kan trykkes i kataloger, de spontane oplevelser undervejs. Det hele bæres af Hannes ægte begejstring og glæde over øen og det smitter af på gæsterne.

Del denne side

Kontakt
Tag med Hanne på tur

Hanne afholder guidede ture fra maj-september. Uge 27-31 er der ture hver torsdag, men det natuligvis muligt at skræddersy ture andre dage. 

Det bedste ved Tunø?

Hanne har i den grad fundet sin rette hylde som øboer.

Forklaringen er simpel i Hannes optik: ”Stil dig op på det højeste punkt på øen. Foran dig ser du Aarhus Havn, Mols Bjerge, Endelave. Du er omgivet af skov, strand, vand, mose. Så står du der helt stille og mærker pludselig suset af at have hele verden foran dig.”

Og det er da svært at modstå!

Som en deltager på en tur sagde:

”Hanne er som en Duracell kanin der bliver ved og ved. Uanset hvilket spørgsmål hun får, eller hvor turen drejer hen, kører hun bare derudad”

Odder - et miniature Danmark

Naturoplevelser ved OdderKysten

Se hvad OdderKysten ellers tilbyder af cykelture, naturoplevelser, forhistoriske ruiner og guidede ture