Bowlingcenter: Kuglen & Keglen

Kuglen

Den er rund og uberegnelig. Når den ruller, er der altid gang i den og fest i gaden. Den er sjov, charmerende, vild, og du finder den lige der, hvor tingene sker. Hils på Kuglen.

Keglen

Keglen står rank og stolt oprejst, er struktureret, ordentlig, fornuftig – har styr på tingene. Den er ikke kedelig, slet ikke. Bare ordentlig. Og så ser den godt ud!

Kuglen og keglen

Når modsætninger mødes, opstår der energi og ofte også sympati og fascination. Og det er faktisk lige netop det, der sker, når Kuglen og Keglen mødes – ligesom med mennesker.

Hos Kuglen & Keglen – Odder Bowlingcenter finder du intime og rolige rammer for et frirum af muligheder for fælles udfoldelse – i bowling, minigolf, pool eller krolf og til en hyggelig stund bagefter med is, sodavand, øl eller mad.

I det rum, der opstår, er man sammen om noget. Man er forbundet omkring hvem, der vinder og taber, og ikke mindst om sjov, leg og konkurrence.

Restaurant Keglen

I Restaurant Keglen får du serveret lækker og smagfuld mad ud fra et simpelt koncept. En lækker buffet, steak, 3-retters selskabsmenu eller BBQ-ben og softice til dessert – det er opskriften på en god og hyggelig oplevelse. Her får du en intim restaurantoplevelse, som du kan supplere med sjov, leg og konkurrence på bowling-, minigolf- og krolfbanen. 

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitOdder info@visitodder.dk
 

Kontakt

Adresse

Ballevej 2
8300 Odder

Telefon

+45 86541300

Fakta

  • Faciliteter

    • Restaurant/Cafe
  • Type

    • Pool
    • Minigolf
    • Bowling

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.1520499
Latitude : 55.984113