Hou Havnefest

Hou sættes på den anden ende, når årets havnefest løber af stablen den anden weekend i juli. Havnefesten byder som sædvanlig på en skønsom blanding af havneløjer, sport, musik, fest og underholdning.

Her er masser af live musik i teltene for enhver smag og aldersgruppe, og masser af madboder med et bredt udvalg af mad.

Hou Havnefest er dog stadig meget andet end musik og mad. Den store fordel ved at have vandet så tæt på, bliver udnyttet til sidste dråbe. Lørdag formiddag venter et festligt syn, når op mod 100 triathleter lægger ud med 380 m svømning i det åbne havnebassin til Hou Mini Triathlon.

Lørdag eftermiddag kaster de frygtløse drop-piloter sig ud i det legendariske HOU DROP. Når fartøjerne glider fra rampen ned i vandet er havnen traditionelt omkranset af flere tusinde tilskuere. Stem på vinderen af det flotteste fartøj, eller byg selv en flyder og deltag i løjerne.  

Lørdag morgen er der gratis morgenkaffe i Søndergade kl. 09.30. Når morgenkaffen og rundstykkerne er indtaget er der mulighed for at se nærmere på veteranbiler, eller gøre en god handel på børneloppemarkedet. Spadsér derefter fra Søndergade og ned på havnen, hvor det populære bagagerumsmarked findes hele lørdagen.

Andre løjer, både nye og tidligere prøvede, på land som til vands, vil uden tvivl også få både smilene og klapsalverne frem. Se Havnefestens programfoldere eller klik ind på www. Houhavnefest.dk eller på Facebook for at se det fulde program.

Som sædvanligt er det Hou Hallens Venner, der arrangerer havnefesten, og overskuddet går ubeskåret til støtte for Hou Hallen og ungdomsarbejdet i Hou. Hou er kendt for borgernes store engagement i foreningslivet og ud over at give byen en dejlig fest, støtter Hou Hallens Venners hvert år Hou Hallen og ungdomsarbejdet i Hou med ca. 150.000 kr.   

Åbningstider / Tidspunkter

12/07/2019 - 12/07/2019 Fredag 18:00 - 02:00
13/07/2019 - 13/07/2019 Lørdag 09:00 - 02:00
14/07/2019 - 14/07/2019 Søndag 11:00 - 15:30

Del denne side

Opdateret af:

VisitOdder info@visitodder.dk
 

Kontakt

Adresse

Havnegade 2b
8300 Odder

Telefon

+45 2015 7781

Fakta

  • Type

    • Maritim begivenhed

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.255428196
Latitude : 55.912214868