Gratis oplevelser ved Odder

Foto: Jesper Rais

Nogle gange er det rart at kunne nyde en dag i familiens skød uden at skulle grave dybt ned i pengepungen. Odder bugner af oplevelser, og mange af dem koster ikke en krone. Her er vores favoritter.

Disse aktiviteter i Odder er uden betaling

Naturen koster ikke en krone

Ingen opkræver penge for færdsel i den åbne og offentlige natur - og heldigvis for det. Omkring Odder er der masser af skønne naturområder, som venter på at blive udforsket. 

Udforsk historien

Mange spændende levn fra fortiden er spredt rundt i naturen ved Odder. Hvis du interesserer dig for kulturhistorie eller arkitektur, anbefaler vi, at du udforsker egnens levende historie.

Kirker ved Odderkysten

Romansk kirkebyggeri og middelalderlig kirkekunst præger Odders smukke kirker. Mærk historiens vingesus, når du drager rundt til de gamle bygninger. Ja, på nær den på Tunø kan du faktisk klare dem alle på en dag.

Imponerende arkitektur ved Odder

Odder rummer en række markante bygninger, der ofte spejler datidens mode. Med design af anerkendte arkitekter er de smukt udformede bygningsværker med til at tegne Danmarks største landsby.

Ruiner og oldtidsminder i landskabet

Odder har lagt jord til mange spændende, men også pudsige fund fra gamle dage. Spredt rundt i naturen finder du levn fra fortiden, der vidner om en historisk rigdom i området.

Deltag i gratis begivenheder

Året rundt bliver et væld af begivenheder arrangeret i Odder. Odder Bibliotek og Køb Odder holder løbende arrangementer og events for både børn og voksne. Og ved kysten kan du deltage i spændende Blå Flag-begivenheder. Flere festivaler og markeder giver dig desuden mulighed for at male byen rød.