site logo

Vidunderlige ting du kan lave i sommerhuset

Hvad er mere ideelt til hygge end et feriehus med brændeovnens knitren i baggrunden? Imens kan I spille et spil eller lave andre aktiviteter, som der så sjældent er tid til i hverdagens trummerum. Her er vores bud på ting at tage sig til både indendørs og udendørs i feriehus i Odder.

Østkysten har de bedste strande

Sommerferien skal selvfølgelig nydes fra et sommerhus, som ligger tæt ved stranden, så I hurtigt kan blive kølet ned af en frisk dukkert. Heldigvis er de bedste strande ved østkysten. Saksild Strand er nemlig blandt Danmarks mest børnevenlige badestrande med sit lave vand og hvide sand.

Efterårets blæsende dage giver derimod rig mulighed for at flyve med drage eller gå en tur i skoven og samle kastanjer til kastanjedyr.

Bestem selv tempoet

For familier med mindre børn er små ture til legepladser eller gårdbutikker som Fru Møllers Mølleri, Karensminde Frugtplantage og Holtgaard ofte en rigtig fin oplevelse i sig selv.

Her kan I selv sætte tempoet og bestemme antallet af pauser. Tag en madkurv med, og find en skøn plet, hvor I kan sidde og slappe af – eller smag på nogle af egnens specialiteter. Det lille gårdmejeri hos Øko Ged & Grønt producerer fx gedeost fra egne geder.

Par forlader gårdbutikken Holtgaard

Food map: Besøg andre gårdbutikker og fødevareproducenter

Oplevelser på landevejen

Har I først snøret vandreskoene, anbefaler vi at udforske noget af Østjyllands smukkeste natur omkring Odder, som kan opleves til fods og på cykel. Cykelstier, landeveje eller skovstier bringer jer hurtigt rundt i området og giver mulighed for at udforske alle hjørner af Odder.

Cykelryttere cykler på landevej ved Odder

Fra børnevenlige strande til øhop og byfest

Odder er kendt for sine smukke kyster med lange, børnevenlige strande, hyggelige havne, bølgende kornmarker, vindmøller og blå fjorde. Det er ren idyl. Og så er Odderkysten et fantastisk område til vandsportsaktiviteter som kajaksejlads, kite- og windsurfing. 

Tag på øhop, og oplev tiden gå i stå. Tunø er en bilfri ø med et hyggeligt gadekær og et unikt kirketårn, der som det eneste i Danmark også fungerer som fyrtårn. Tilbring også en dag på Alrø med lækre danske egnsretter og cykelfærgen, hvorfra I kan fortsætte til Snaptun og videre mod Horsens.

Tunø set fra luften

Tunø

Indehaveren af Café Alrø holder kæmpetartelet

Alrø

Vandretur ved foden af klint på Tunø

Kysten

Mountainbike rytter i sving på sporet i Bisgaardskoven i Odder

Outdoor

Uden mad og drikke - dur helten ikke

Når sulten melder sig, kan I sætte tænderne i lækker mad fra spændende spisesteder i Odder by, ved kysten og de charmerende havnekajer, i de grønne bakker og på bondegårde. Kun et lille stykke derfra ligger nogle af Danmarks større attraktioner, fx NGSLET, LEGOLAND, ARoS, Horsens og storbyen Aarhus.

Der er altså enestående muligheder for at få masser af gode ferieminder sammen – også selv om vejret ikke altid er til eventyr under åben himmel.

Hvornår planlægger I ferien?

Vi har flere forslag til aktiviteter i Odder alt efter årstiden. Se blot disse.

Får og lam hos Fru Møllers Mølleri
Ikon: Forår

Forår

FAr og datter leger i vandet ved Saksild Strand
Ikon: Sommer

Sommer

Billede af bjørnegrotten i Odder taget nedefra
Ikon: Efterår

Efterår

Snedækket landskab ved Odder Museum
Ikon: Vinter

Vinter