Mountainbike rute
Den meget populære rute i skovene mellem Fløjstrup og Århus har eksisteret siden midt i 1990´erne og undergik en større reetablering i 2005. Dette arb...
Mountainbike er populært som aldrig før. En actionfyldt tur i skovens smukke natur giver et adrenalinrus uden lige, men er samtidig en afslappende oplevelse for sjælen. På Odder-egnen kan du køre flere MTB-spor – fx de bynære ruter i Bisgaardskoven i Odder. Her er vores guide.
I den nordlige udkant af Odder – et lille stykke fra bymidten – ligger et lille, men teknisk krævende spor i Bisgaardskoven. Den 2,5 kilometer lange rute snor sig gennem den lille skov med et udfordrende terræn.
I skovene ved kysten mellem Odder og Aarhus ligger en af landets mest populære ruter. 25 kilometers kystnært spor i skovene fra Fløjstrup Skov nord for Norsminde og hele vejen ind til Aarhus. Ruten har mange sektioner af forskellig karakter, så der venter mange oplevelser på mudrede nedkørsler og krævende opstigninger.
Syd for Horsens finder du dejlige Bjerge Skov, som er et yderst velbesøgt område. Her finder du både spor for begyndere og øvede.
Det blå spor for begyndere er ca. 7 km langt og løber primært på bredere skovstier. Det sorte spor er 10 km og for de øvede. Det består primært af singletracks og byder på en hel del bakker og stejle nedkørsler.
Mountainbike kan være en udfordrende sport, der hurtigt kan give skader, hvis du ikke har styr på teknikken. Derfor er det en god idé at kontakte den lokale mountainbikeklub, som kan vejlede i sikkerhed, køre med dig på de første ture og give værdifuld sparring om valg af udstyr. I Odder hedder den lokale mountainbikeklub OFC Mountain Bike Klub. De står klar til at byde dig velkommen i fællesskabet.
I Odder er der to cykelforretninger med værksted, hvor personlig betjening og service er på et meget højt niveau. Både Cykelsmeden og Tandhjulet er klar til at byde dig velkommen i butikken og vejlede dig om alt fra valg af cykel til vedligeholdelse og sikkerhedsudstyr.