Eva Keramik

Foto: VisitOdder
Attraktioner
Kunsthåndværkere
Adresse

Kystvejen 97

8300 Odder

Kontakt

Telefon:51 34 04 82

Eva Pedersen er uddannet på Århus Kunstakademi i årene 1984-90 og har Raku Keramik som speciale.

RAKU er en gammel japansk teknik til brænding af keramik. De gamle japanere søgte efter ro og harmoni ved at omgive sig med smukke ting, en af de dyder RAKU-KERAMIKKEN besidder med sin meget smukke overflade. RAKU betyder: Ro og harmoni.

Efter at genstanden, F.eks. en krukke, er formet i det keramiske ler, forglødes den i ca. 1000 grader varm ovn. Herefter glaseres den og sættes atter i ovnen, denne gang til ca. 900 grader.
Efter ca. 20 minutter er glasuren smeltet, krukken tages ud og svinges frem og tilbage for at fremprovokere krakeleringer. Efter denne luftning lægges krukken i en lukket beholder med savsmuld, en proces der er med til at trække de smukke farver frem og giver en meget spændende glasur. Ilten trækkes ud af leret, og krakeleringerne giver smukke tegninger. En sidste påvirkning opnås ved et chok i vandbad, mens krukken endnu er glødende.

Vejr, vind og brændemetode har stor indflydelse på hvorledes de enkelte brændinger falder ud, men netop det uforudsigelige i hvorledes udfaldet bliver, gør at RAKU-KERAMIK er en spændende kunstart, som efter sit japanske forbillede nu indgår i vesteuropæisk kunsthåndværk.

Ud over Raku-keramik laver Eva også figurer i bronze og glas. Blandt de færdige værker er ofte skønne fade, figurer som klovne, damer og fugle. 

Åbningstider: 3. april - 1. oktober kl. 11-17.
Lukket mandag og tirsdag. Ellers efter aftale. Ring gerne i forvejen på tlf. 51 34 04 82.

Adresse

Kystvejen 97

8300 Odder

Facilities

Kunsthåndværk

Glasfremstilling

Keramik

Følg på:

Relaterede produkter

Opdateret af: