©  Foto:

Fængselsmuseet

På Fængselsmuseet i det gamle Horsens Statsfængsel kan du opleve, hvordan det var at være både indsat og ansat i fængselsvæsnet gennem tiden. Museet har vundet priser for sin spændende og engagerende måde at formidle viden og fakta på - et besøg værd for folk i alle aldre!

Oplev det dramatiske prisvindende museum

Murene på det gamle Horsens Statsfængsel gemmer på mange voldsomme, fantastiske og fascinerende historier. Som gæst på museet vil du med garanti få en unik, tankevækkende og mindeværdig oplevelse du sent vil glemme.

Med det samme du bliver låst ind i Europas største fængselsmuseum, bliver alle dine sanser bragt i spil. Udstillingerne byder nemlig både på oplevelser, der kan ses, høres og lugtes. Netop derfor er en tur rundt i den fantastiske bygning en stor oplevelse for både børn og voksne. Og det er grunden til, at museet flere gange har vundet priser for dets spændende udstillinger. Her har du helt exceptionelt muligheden for at komme med bag tremmerne og møde tidligere indsatte som skygger på væggene. Livet i FÆNGSLET og historien om det danske fængselsvæsen fortælles desuden gennem skærme, telefoner og samtaleanlæg.

På vægge, døre og skabe kan du se de til tider voldsomme eller humoristiske budskaber fra de indsatte malet eller tegnet ind som et evigt minde om deres tid i statsfængslet. Sammen med de digitale værktøjer er det med til at fortælle den autentiske historie om livet bag tremmer.

 

Lorentzens utrolige flugttunnel

Oplev flugtkongen Carl August Lorentzens imponerende 18 meter lange tunnel, der ledte fra hans celle og ud til friheden. At skabe sådan en tunnel har krævet en enorm mængde hårdt arbejde, dedikation og vedholdenhed. Den inspirerende fortælling om Lorentzen var dengang på alles læber og lærte den danske befolkning, at ”Hvor der er en vilje, er der også en vej”.

 

Den mørke fangekælder

Underverdenen - sådan kalder fængselsmuseet sin nyeste udstilling, der kan ses i den gamle fangekælder. Den mørke kælder blev i sin tid brugt til straf, afretning og disciplin af fangerne og dette er din chance for at se fængslet fra dets mere dystre side med pinefulde strafredskaber.

 

De mange spændende historier

Lær om Horsens Statsfængsels rolle under 2. verdenskrig. Og bliv klogere på Werner Best – den tyske værnemagts leder, der blev dømt til døden efter krigen og afsonede i Horsens.

Se, hvor og hvordan dødsdømte fanger blev henrettet i fængslets tidlige periode i 1800-tallet. Og hvordan foregik det egentlig når fangerne fik ægteskabeligt besøg og skulle være romantiske?

Fængselsmuseet er fyldt med fængslende fortællinger. Men bare rolig, Fængslet holder ikke længere på folk. Så i modsætning til den store flugtkonge Carl Lorentzen, der konstant drømte om friheden og derfor gravede sig en vej ud af Horsens Fængsel, så kan du frit køre herfra igen.

 

Det Skjulte Stempel

I denne nye familieaktivitet får forældre og børn, igennem en lang række sjove og udfordrende opgaver og gåder, formidlet museets udstillinger gennem leg. Man kan næsten sige, at oplevelsen læner sig op af escape room konceptet - blot for børn. Ved ankomst kan I få udleveret et skrivehæfte fra en tidligere fange med opgaver, som skal løses for at I igen får adgang til friheden. Kan I mon finde det skjulte stempel? 

 

 

Besøg også byens andre seværdige museer

Oplev hele 4 museer i Horsens med én billet: Museumskortet giver dig adgang til Fængslet, Industrimuseet, Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum i 7 dage. Læs mere her.