Langelinie Bystrand i Horsens

Langelinie Bystrand

Foto: Horsens Kommune
Aktiviteter
Strande og udendørsbade
Smukt beliggende ud til Horsens Fjord ligger Langelinie nær centrum af Horsens. Nyd sommerstemningen på den flotte badestrand eller tag del i de mange aktiviteter, der udspiller sig. Langelinie er stedet, hvor folk samles, når vejret er godt i Horsens.
Adresse

Langelinie

8700 Horsens

Lækker badestrand et stenkast fra centrum

Bare én kilometer fra centrum af Horsens ligger sommeroasen Langelinie, der er byens helt store trækplaster, når vejret indbyder til badning og hygge i solen. Den fine sandstrand har et tykt lag blødt sand og en 100 meter lang badebro. Omkring stranden er der gode faciliteter med toiletter, isbod og indkøbsmulighed inden for kort afstand.

Find Langelinie på VisitHorsens’ digitale kort (Google Maps)

 

Grønne arealer til afslapning og oplevelser

På det store græsareal ved stranden finder du et hyggeligt område til alle former for rekreation, afslapning og oplevelser. Picnic, beachvolley, kunst, petanque, natur, bænke, hyggestole og fantastisk udsigt over fjorden  - Langelinie har det hele!

I sommerhalvåret afholder byen masser af events og aktiviteter for små og store, og det er oftest helt gratis. Du kan blandt andet opleve cirkusforestillinger, koncerter eller deltage i yoga under åben himmel. Find aktiviteterne i kalenderen, som opdateres løbende. 

 

Udforsk den hyggelige havn

Langelinie ligger klos op ad Horsens Marina, hvor der er masser af hyggelig havnestemning. Ned til vandet ligger en lækker restaurant, som også har en isbod. Overfor den finder du en legeplads, hvor børnene kan boltre sig.

Den gamle industrihavn er i disse år under stor forvandling til et attraktivt bolig- og opholdsområde med kanaler, charmerende grønne områder og et splinternyt havnebad. Overvej at kombinere din tur til Langelinie med en gåtur ved havnen og observer den store forandring.

 

Leder du efter andre steder at bade?

Der er flere flotte strande og badesøer ved Horsens. Få inspiration til din næste badetur her.

Adresse

Langelinie

8700 Horsens

Facilities

Badebro

Børnevenlig strand

Kiosk/café

Legeplads

Toilet

Borde/bænke

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Kystlandet: VisitHorsens