©  Foto:

Mejeriet Tunø

Oplev den unikke østemning i de smukkeste rammer på Mejeriet Tunø. På dette skønne badehotel i hjertet af den charmerende ferieø Tunø kan du komme helt ned i gear i første parket til stranden. 

Overnatning med havudsigt

Fra Mejeriet Tunø er der kun et par hundrede meter til nærmeste strand og øens livlige havn. Med sin centrale placering er badehotellet en oplagt base for en badeferie. Alle øens seværdigheder ligger indenfor kort afstand, og der er gode muligheder for vandre- og cykelture og oplevelser i naturen.

 

Lyse indbydende værelser

På Mejeriet Tunø kan du overnatte i nyrenoverede dobbeltværelser. Værelserne er i nordisk stil - lyse behagelige rum, der giver en afslappende stemning. 
I forbindelse med badehotellet ligger også en restaurant, der serverer morgenbuffet og lækre varierede retter til både frokost og aften. Ved restauranten er der en stor udendørs lounge med udsigt til Kattegats rolige blå vand. Restauranten er et festligt samlingspunkt på øen, hvor du jævnligt kan høre koncerter og events. Den livlige atmosfære i restauranten står i skarp kontrast til de rolige omgivelser på værelserne. 

Mejeriet Tunø danner rammerne for dem, som er til autentiske oplevelser; musikalske events med højt humør og kolde fadøl, men også for dem, som er til nærvær og rolige yoga-morgener i solskinnet. 

 

Book dit ophold

På Mejeriet Tunø's hjemmeside kan du booke dit badehotelophold på den bilfri ø. Værelserne hos Mejereiet har hvert deres navn, og du vælger selv, hvilket værelse I ønsker at booke. 

 

Pris for overnatning

Dobbeltværelse: 625-775 pr. nat.

Tillæg for overnatning i højsæson: 100,- pr. nat. 

Weekendtillæg 200,- pr. nat.

 

Selskaber

Hold din fest på Mejeriet Tunø! Bryllup, fødselsdag, konfirmation & sommerfest – Mejeriet Tunø skræddersyer begivenheden efter dine ønsker.