©  Foto:

Odder Golfklub

Odder Golfklub ligger skønt ved Åkjær skove, anlagt ved gamle gravhøje af den kendte golfbanearkitekt Frederik Dreyer. Her kan du som ny spiller prøve at spille golf på Par-3 banen, låne udstyr og afslutte med en burger i caféen til en billig pris. 

Golf for begyndere og øvede

I naturskønne omgivelser ligger denne golfbane omgivet af gamle herregårdsskove kun fire kilometer fra Odder. Med sin centrale placering, er det let at komme til banen fra hele Østjylland.
Foruden en 18-hullers bane finder du her en fem hullers par-3 bane, driving range, en stor indspilsgreen to puttinggreens og et klubhus med gode badefaciliteter og en café. Par-3 banen kan spilles uden have erfaring med spillet eller medlemskab af en golfklub.

Banen er relativt kuperet, men samtidig let at gå til. Den er temmelig kompakt, så der er kort afstand fra den ene green til den næste tee.

Anlægget er omkranset af skov, så det er let at finde læ, uanset vindretning. Flere greens er desuden højtliggende og anlagt på gamle gravhøje.

Banen i Odder er anlagt i sandjord, hvilket betyder, at den kan benyttes, mens andre baner er plaget af for meget nedbør.

 

Prøv golf & burger for kun 180!

Vil du gerne snuse til sporten, så prøv Odder Golfklubs Golf & Burger tilbud, der gælder fra april til oktober. Med tilbuddet får du mulighed for at nyde en god dag i klubben, spille på Par-3 banen og slutte af med en frokostburger i caféen. Prisen er inkl. lån af golfudstyr. Læs mere på om tilbuddet her.

Du kan også vælge at få en underviser med på banen. En times undervisning og golf på par-3 banen koster 250 pr. person.

 

Greenfee

Er du medlem af DGU, har du mulighed for at købe et greenfee, som giver adgang til 18-hullers banen. Er du medlem af en anden østjysk golfklub, som er en del af Østjysk Golfring, kan du spille med rabat.