Sondrup B&B

Foto: Sondrup B&B
Overnatning
Bed & Breakfast
Sondrup B&B er en idyllisk og hyggelig bed and breakfast beliggende i skovklædte omgivelser i Sondrup Bakker. Her kan du koble af i skovens dybe stille ro og beskue det flotte keramik i keramikerens værksted. 
Adresse

Tudsdamvej 16

8350 Hundslund

Kontakt

E-mail:karoline@sondrupbb.dk

Telefon:61 27 68 71

Sondrup B&B findes i annekset til et lille bindingsværkshus med tilhørende skov og bæk og lige ud til den skønneste eng. Til huset hører desuden en lille skovhytte, der er indrettet til keramikværksted.

Her ånder fred og idyl, dyrelivet er rigt og mangfoldigt og lige udenfor vinduerne. Stedet er rigt på de mere og mere eftertragtede goder – ro, stilhed og mørke.

Udover muligheden for at nyde de rekreative omgivelser, kan du som gæst kigge ind i en keramikers arbejdsrum, se kopper, tallerkener m.v. blive skabt og opleve det unikke service i brug ved morgenmaden.

Der er salg af keramik fra værkstedet.

Sondrup B&B ligger i et større naturskønt område præget af bakker og skov, og området er et glimrende udgangspunkt for vandreture i Sondrup Bakker, Uldrup Bakker, Sondrup Plantage og Sondrup Strand ned til Horsens Fjord. Herfra er der ikke langt til øen Alrø, der er kendt for sine lækre spisesteder.

Dagens første måltid tilvirkes også med omhu - af økologiske varer, som udgangspunkt fra lokalområdet. Start dagen med god kaffe, te eller most, hjemmebagt brød, marmelade af egnens bær og ost fra Sondrup gårdmejeri blandt andet godt. Nyd morgenmaden i anneksets fine, lyse orangerie. Her findes ligeledes et fælleskøkken, hvor andre af dagens måltider kan tillaves. Ligeledes er der en stor have med legehus, rutchebane og bålplads til fri afbenyttelse samt en lille terrasse med grill i forbindelse med orangeriet.

Sondrup B&B er et lille familiedrevet foretagende med 2 værelser til overnatning. Værelserne er røgfrie. Der er indtjekning kl. 15.00 og udtjekning kl. 11.00

Faciliteter:

  • Fælles bad og toilet
  • Stort og lyst orangeri med fuldt udstyret køkken til fælles brug.
  • Fri internet
  • Fri parkering
  • Sengelinned og håndklæde er inkluderet i prisen

Pris:

Dobbeltværelse 650,-
Enkeltopredning 450,-
Ekstraopredning 100,-

Adresse

Tudsdamvej 16

8350 Hundslund

Facilities

Parkering

Køkken

WiFi

Kapacitet: Værelser (2)

Have

Håndklæder/linned inkluderet i prisen

Relaterede produkter

Opdateret af: