Spektrum Odder Svømmehal

Foto: VisitOdder
Aktiviteter
Svømmehaller og vandlande
Adresse

Nølevvej 6

8300 Odder

Kontakt

E-mail:svomleder@spektrumodder.dk

Telefon:22241195

fax:86561195

Tid til leg, velvære, motion og svømning. I Spektrum Odder Svømmehal finder du fire bassiner, du kan boltre dig i, opdelt efter forskellige formål, så der er plads til alle. Du kan desuden komme til wellness-aften kun for voksne eller til aftensvømning med leg for alle børn og barnlige sjæle.

 

Varmtvandsområde

I varmtvandsområdet finder du to bassiner, hvor den ene især er for familier og voksne og det andet til babyer og småbørn. Vandet er 34 grader og luften 36 grader.

Her er faciliteter, så de helt små kan klædes af og på direkte ved vandet i de lune omgivelser. Her er en lille rutsjebane og forskellige legeredskaber for de helt små og lidt større børn.

 

Lege- og motionsområdet

Skal du svømme baner eller er du mest til leg og sjov i vandet? I lege- og motionsområdet finder du to næsten identiske bassiner forbeholdt de to aktiviteter.

I legebassinet kan du kan bade, springe fra 1- og 3-meter vippen eller køre ned af den store vandrutsjebane. Der er også forskellige legeredskaber, bolde og flydegenstande, som du frit kan benytte.

Motionsbassinet er med en længde på 25 meter og en vanddybde på 2 meter velegnet til banesvømning.

 

Wellness for voksne
Tag i svømmehallen til en aften fyldt med velvære. Hver tirsdag og torsdag aften fra 18-22 tilbydes der wellness med sauna-gus, café-hygge, levende lys, stille musik, svømning og massagedysser. Om torsdagen er aktivitetsniveauet typisk lidt højere, hvor du kan være med til eksempelvis aquafitmats eller andre aktiviteter. Wellness-aftenerne er kun åbent for voksne (+16 år).  

 

Leg for store og små
Spring ud fra vippen (1 eller 3 meter), glid ned ad rutsjebanen eller tuml rundt på legeredskaber som den kæmpe oppustelige hund. Hver onsdag aften fra 18-22 er der lagt op til sjov og leg i svømmehallen for alle.

 

Fakta:

Bassiner i varmtvandsområdet:

  • Familie- og voksenbassin: 9×10 meter. Vanddybde 1-1,6 meter.
  • Baby- og småbørnsbassin: 9×4 meter. Vanddybde 0,6 meter over alt.

Vandet er 34 grader og luften 36 grader. Der er luftfugtighed på cirka 50 procent.

I vandet er der tilsat cirka 0,6 procent salt og 0,5 mg/l klor. Vandet har desuden en pH-værdi på 6,9.

 

Bassiner i lege- og motionsområdet

  • 25×12,5 meter legebassin. Vanddybde 0,9 – 4 meter. Vandet er 28 grader
  • 25×12,5 meter svømmebassin. Vanddybde: 2 meter over alt. Vandet er 27 grader

Luften 30 grader. Luftfugtigheden er på cirka 50 procent.

I vandet er der tilsat cirka 0,6 procent salt og 0,5 mg/l klor. Vandet har desuden en pH–værdi på 6,9

 

Åbningstider i ferierne
Sommerferie (uge 27-32), efterårsferie (uge 42) og vinterferie (uge 7) samt helligdage: åbent man-fredag kl. 10-16

Se åbningstider her


Lukket juleaften, 1. og 2. juledag, nytårsaften og nytårsdag

Adresse

Nølevvej 6

8300 Odder

Facilities

Restaurant/Cafe

Babybassin

Børnebassin

Sauna

Vandrutsjebane

Svømmehal

Relaterede produkter

Opdateret af: