STARK Odder

Besøg Odderkystens byggemarked, hvor du finder et stort udvalg af alt, hvad du står og mangler til huset og boligen. Kom ind og få råd og vejledning til dit byggeprojekt eller find underholdning og udstyr til ferien ved den jyske østkyst.

Hele Odderkysten byggemarked

Stark i Odder klæder dig på med et omfattende sortiment af byggematerialer, værktøj, maling og maskiner til vedligeholdelse og renovation af boligen. Her går handymanden og håndværkeren ikke forgæves – uanset om han er på udkig efter nyt legetøj eller har brug for råd og vejledning fra det kompetente og passionerede personale.

Byggecentret råder også over en stor trælast, hvor du kan anskaffe dig nye terrassebrædder til sommerhuset ved Saksild i mange forskellige sorter og mål.

 

Ikke kun til håndværkere

Stark er oplagt at besøge, hvis du står og mangler nyt udstyr til dagligdagen. Alt fra støvsugere til kaffemaskiner, gardiner og loftslamper er at finde i butikken.

Turister er mere end velkomne til at kigge ind. I sommerperioden kan du finde et udvalg af underholdning til familieferien ved kysten – havespil, vandpistoler, fodbolde, strandudstyr og andet, der utvivlsomt vil holde ungerne beskæftigede, mens forældrene nyder solens stråler.

Du finder også et godt udvalg af grilludstyr til aftenhyggen – og skulle I komme til at mangle et batteri, en elpære eller en forlængerledning på ferien, så er Stark stedet for dig.

Og skulle du være på cykelferie i det østjyske, så kan du finde masser af udstyr og pleje til cyklen her.

 

Stark gør det nemt og bekvemt for dig

Placeret ved Banegårdsgade centralt i Odder, er det let at komme til butikken både til fods og i bil. Ved den store parkeringsplads er det muligt at parkere ganske tæt på døren, så materialerne ikke skal slæbes langt. Og hvis du ikke kan have det hele i bilen, så er der mulighed for at bestille levering til døren.

 

Åbningstider

Byggecentret holder åbent mandag til lørdag hver uge. På Starks hjemmeside kan du se de aktuelle åbningstider.