Gå til indhold
©  Foto:

Strandshoppen

Strandshoppen ved Saksild Strand er mere end bare en butik. Her går de efter at dække alle de behov du kan have som strand-, eller sommerhusgæst. Her kan du finde tøj og klassisk strandudstyr, en stor kiosk, friskbagt morgenbrød, café, bar, minigolfbane og leje af vandudstyr.

Alt hvad du står og mangler

Trænger du til kolde drikkevarer eller en is, mens du er på stranden ved Saksild? Har du glemt badetøjet eller solcremen derhjemme? Har I brug for en god frokost eller en gin & tonic i skyggen? I finder det hele ét og samme sted. Strandshoppen er din ven i nøden, når du er på strandtur eller i sommerhus i feriebyen.

 

Udstyr til din strandtur

Strandshoppen har en stor afdeling med tøj og sko til både herrer, damer og børn. Her kan du finde badetøj og sportstøj til turen – eller måske en vindjakke, hvis det danske vejr spiller dig et puds. Du finder de mest populære sportsmærker som Nike, Adidas, Hummel, Puma og mange flere i butikken.

Og skulle I have glemt strandlegesagerne, bolden eller solcremen derhjemme, så er der også et udvalg af dette at finde.

 

Kiosk med mere

Strandshoppen er samtidig også en dagligvarehandel, hvor du kan købe de mest basale ting samt et stort udvalg af drikkevarer, snacks og søde sager. I den store bland-selv-slik-afdeling er der mere end 140 forskellige varianter. Og fra stranden er der kun få hop til butikken, hvor I kan købe en dejlig, kold is.

Morgenbrødet kan også hentes hos Strandshoppen, som har et stort udvalg af både rundstykker, franskbrød og alle de klassiske danske morgenkager.

 

Her kan du nyde din frokost

Når sulten melder sig, kan du bestille et udvalg af lækre grillretter som burger, panini, nachos eller bøf bearnaise og nyde det udendørs ved de opstillede borde. Der er også et omfattende drinkskort med alt fra gin & tonic til aperol spritz, kold hvidvin eller spændende fadøl. Så er hyggen sikret!

 

Tag et spil minigolf

Bag Strandshoppen ligger Saksilds nye, flotte minigolfbane, som byder på udfordringer for både børn og voksne. Adventure-golfbanen har 12 huller, og prisen er kun 50 pr. person – og halv pris for børn op til 8 år.

 

Lej et SUP-board

Hos Strandshoppen kan du leje et paddleboard og begive dig ud til vands på Saksildbugtens rolige vand. Det er en god mulighed for at prøve kræfter med den populære sport i trygge omgivelser. Og så er det ikke mindst en sjov aktivitet på strandturen eller sommerhusferien.

 

Åben i sommermånederne

Strandshoppen holder åbent når sol- og strandhungrende badegæster myldrer til Saksild. Vær obs på at butikken holder lukket i de øvrige årstider. Du kan finde de specifikke åbningstider på Strandshoppens hjemmeside.