Gersdorffslund Gods ved Hou

Gersdorffslund

Foto: Bente Schou
Attraktioner
Slotte og herregårde
Adresse

Gersdorffslundvej 1

8300 Odder

Kontakt

E-mail:jens@gammelgaard-agro.dk

Telefon:86554138

Mobil:21274014

fax:86554124

I forbindelse med fredsslutningen med svenskerne efter krigen 1658-60 måtte Danmark afstå Skåne, Halland og Blekinge, og privat jord i Skåne blev givet i bytte til svenskerne for Bornholm. En af dem, der måtte afstå jord, var rigsdrost Joachim Gersdorff. Som erstatning fik han en del jord i Østjylland. Gersdorff døde året efter i 1661 og godserne blev delt mellem arvingerne. Af sin part oprettede Magrethe Gersdorff, der i 1672 var blevet gift med dronningens kammerherre Gregorius Rathlou en hovedgård på 84 tdr. hartkorn og gav den navnet Gersdorffslund.

Hovedbygningen har, lige som den øvrige del af bygningerne, været af bindingsværk. Ved midten af 1800-årene blev den nu stående hovedbygning opført. 11 fag over en meget høj kælder. Midterpartiet understreges af en tre fag bred midterrisalit prydet med pilastre, afsluttet med en lav fronton. Så godt som alle avlsbygninger er fornyet. Tilbage er dele af et hollænderi, et mejeri, som gjorde stedet kendt i forrige århundrede.

Herregården er lukket for offentligheden.
Adresse

Gersdorffslundvej 1

8300 Odder

Facilities

Kun efter aftale

Relaterede produkter

Opdateret af: