Sondrup B&B

Sondrup B&B findes i annekset til et lille bindingsværkshus med tilhørende skov og bæk og lige ud til den skønneste eng. Til huset hører desuden en lille skovhytte, der er indrettet til keramikværksted.

Her ånder fred og idyl, dyrelivet er rigt og mangfoldigt og lige udenfor vinduerne. Stedet er rigt på de mere og mere eftertragtede goder – ro, stilhed og mørke.

Udover muligheden for at nyde de rekreative omgivelser, kan du som gæst kigge ind i en keramikers arbejdsrum, se kopper, tallerkener m.v. blive skabt og opleve det unikke service i brug ved  morgenmaden.

Der er salg af keramik fra værkstedet.

Dagens første måltid tilvirkes også med omhu - af økologiske varer, som udgangspunkt fra lokalområdet. Start dagen med god kaffe, te eller most, hjemmebagt brød, marmelade af egnens bær og ost fra Sondrup gårdmejeri blandt andet godt. Nyd morgenmaden i anneksets fine, lyse orangerie. Her findes ligeledes et fælleskøkken, hvor andre af dagens måltider kan tillaves. Ligeledes er der en stor have med legehus, rutchebane og bålplads til fri afbenyttelse samt en lille terrasse med grill i forbindelse med orangeriet.

Sondrup B&B er et lille familiedrevet foretagende med 2 værelser til overnatning. Værelserne er røgfrie. Der er indtjekning kl. 15.00 og udtjekning kl. 11.00    

Faciliteter:

  • Fælles bad og toilet
  • Stort og lyst orangeri med fuldt udstyret køkken til fælles brug. 
  • Fri internet
  • Fri parkering
  • Sengelinned og håndklæde er inkluderet i prisen

Pris:

Dobbeltværelse 650,-
Enkeltopredning 450,-
Ekstraopredning 100,- 

 

Del denne side

Opdateret af:

VisitOdder info@visitodder.dk
 

Kontakt

Adresse

Tudsdamvej 16
8350 Hundslund

Telefon

+45 61 27 68 71

Fakta

  • Faciliteter

    • Håndklæder/linned inkluderet i prisen
    • Have
    • WiFi
    • Køkken
    • Parkering
  • Kapacitet

    • Kapacitet: Værelser (2)

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.05074075
Latitude : 55.89526067