10 ting, du ikke må snyde dig selv for i Odder
Uspoleret natur, gemmesteder og åndehuller, der endnu kun er kendt af ganske få. Skynd dig at opleve stederne, før det er for sent.
I Odder kæmper fænomenale badestrande, charmerende gårdbutikker og den klassiske købstadscharme om din opmærksomhed. Her er aldrig kedeligt at tilbringe en weekend, en uge eller mere på ferie, i sommerhus eller i sin fritid.
Odder ligger i hjertet af Danmark. Altså hvis du lige lukker dit højre øje og ser bort fra Bornholm. Vi har også hjertet med i alt det, vi laver. Helt nede på jorden. Så det passer jo meget godt.
Vidste du, at tv-værten Sofie Linde, politikeren Kirsten Brosbøl, roeren Juliane Elander og skuespillerne Jens Jørn Spottag og Andrea Vagn Jensen er kendte danskere, som oprindelig kommer fra Odder?
Eller gør de? I Kystlandet er oplevelserne lige til at springe ud i.
Her venter mange overraskelser til dem, der tør tage turen væk fra storbyen – et godt udvalg af kulinariske lækkerbiskner, kulturelle tilbud og shopping på alle tangenter. Odder har meget andet at byde på.
Når du cykler på Alrø. Eller ser solen gå ned ved Saksild Strand. Fanger krabber på Tunø eller nyder en is foran springvandet i Odder. Odder-moments er minder for livet. Husk at dele dem med os på #visitodder.