Find badetøjet frem og hop i bølgen blå! Strandene ved Odderkysten ligger oftest i læ for vinden og har lavt, roligt vand. Her er mange kilometers uafbrudt sandstrand, campingpladser med gode faciliteter, lækre sommerhusområder og charmerende kystbyer.
De hvide sandstrande næsten uden sten og det lyse vand er i en klasse for sig. Og rundt om stranden kan du nemt klæde om eller komme på toilettet. Selv om østkysten bliver omtalt som den blide og børnevenlige, når det gælder badning, er her ikke kedeligt. Med hyggelige campingpladser og sommerhusområder, aktiviteter i de charmerende kystbyer og hurtig adgang til shopping er Odderkysten et oplagt mål for din næste ferie.
Samtidig er der ikke langt til store byer som Aarhus og Horsens samt attraktioner som FÆNGSLET, LEGOLAND® og Moesgaard.
Hver strand har sin egen campingplads ved Odderkysten. Og du finder tusindvis af sommerhuse ned til stranden, der venter på at få besøg af ferielystne familier.