Byen er kendt for sin færgeforbindelse til Tunø og Samsø, men Hou er meget mere end et maritimt havnemiljø. Her er også spisesteder og oplevelser samt en flot hvid sandstrand ikke langt derfra.
Året rundt hopper en strøm af mennesker på en af de daglige færgeafgange til øerne Samsø eller Tunø. Og mange gør det helt uden at kende til den hyggelige stemning, der bogstavelig talt venter lige rundt om havnemolen ved lystbådehavnen og det gamle fiskerleje.
Ja, men vi anbefaler, at du booker plads på forhånd for at være sikker på at få plads.
For bag det gamle historiske skibsbyggerværft ligger den hyggelige marina, der byder på perfekte rammer for lystsejlere med alle ønskede faciliteter. Havnen er for alle. Det er hyggeligt at gå langs kajen, hvor du mærker den maritime stemning. Ned til vandet ligger en café og en iskiosk til de sliksultne.
På den anden side af vejen kan du lade dig friste af lækre delikatesser og kødudskæringer hos Hou Mesterslagter, en traditionsrig slagterbutik med fokus på håndværk, kvalitet og personlig service. Den gamle familievirksomhed byder på et stort udvalg af lækre kødudskæringer, pålæg, delikatesser og Quick-food.
Du kan også finde lige det, du står og mangler i Dagli'Brugsen Hou.
På den anden side af færgehavnen ligger Hou Strand, en Blå Flag-strand af høj kvalitet. Herfra fortsætter stranden uafbrudt 8 km mod nord. Har du mod på en god vandretur, anbefaler vi at gå fra Hou til Saksild på stranden, hvor man får et skønt indblik i Danmarks flotteste sandstrande – fx Hølken, Dyngby og Rude. På turen passerer du flere Blå Flag-strande.
Langs med Hou Strand ligger Kyststien, en handicapvenligt indrettet sti med havudsigt til Hølken Strand og tilbage til havnen i Hou gennem stier i byen.
Undervejs på turen kommer du forbi en af Hous store attraktioner, Vandhalla, en stor svømmehal med en 90 meter lang rutsjebane. Vandlandet er Danmarks mest handicapvenlige med særlige redskaber og landets eneste fuldt tilgængelige vandrutsjebane. En badebro med lift og trapper, der går fladt ned i vandet, hjælper dig med at komme en tur i havet.
Ja, det kan du. Regionalbus 103 går fra Aarhus til Hou over Odder og stopper ved færgehavnen. I mindre travle tidsrum kan man komme til Hou med Flexbus fra Odder. Se køreplaner på Midttrafiks hjemmeside.
Hov har i mange år været den officielle stavemåde for byen, men institutioner og borgere har foretrukket stavemåden med u.
I 2019 stemte byens borgere om, hvorvidt bynavnets stavemåde skulle ændres, og et suverænt flertal stemte for en ændring.
Derfor er Hou derfor nu byens officielle stavemåde.